Klubmodul henter siden
REMA 1000 Aqua Camp uge 28
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Kom med på Aqua Camp og få en masse van(d)vittige oplevelser

I samarbejde med Dansk Svømmeunion og REMA 1000 inviterer Aars Svømmeklub dig til årets sjoveste camp i uge 28 fra 8-10. juli 2024 for kun 550 kr.
REMA 1000 Aqua Camp er for alle børn i alderen 6-12 år uanset niveau - og du behøver ikke være medlem af svømmeklubben.

Aqua Camp foregår mandag til onsdag kl. 9-15, og du vil komme i en gruppe ud fra alder og svømme niveau, således at du får mest muligt ud af tiden i vandet. Har du ønsker til holdinddelingen, bedes du skrive det som kommentar ved tilmelding.

Du kommer til at opleve et hav af van(d)vittige aktiviteter både i og uden for bassinet. Du vil få svømmeundervisning minimum 2 timer om dagen og vil hurtigt komme til at føle dig mere sikker i vandet. Vi lover dig, at det bliver super sjovt :-)

Du vil blive undervist af vores unge søde og erfarne svømmetrænere, der også står for aktiviteterne - så glæd dig, de har helt sikkert noget spændende på programmet. Med svømmehallens livreddere på bassinkanten og svømmeklubbens voksne Aqua Camp koordinator i svømmehallen er du i trygge hænder.

Medbring madpakke (klubben serverer frisk frugt og saft), svømmetøj, svømmebriller, flere håndklæder, indendørs og udendørs tøj samt sko til fysisk aktivitet - og godt humør :-)
Hver dag vil der være mange varierende aktiviteter i svømmehallen, indendørs og udendørs.

Der vil være mulighed for pasning mellem kl. 8-9 og kl. 15-16. Vælg dette ved tilmelding, hvis du ønsker, at gøre brug af pasning.
Du kan også glæde dig til at modtage en flot Aqua Camp T-shirt, Aqua Camp diplom samt goodiebag med bl.a. svømmebriller, badehætte og drikkedunk.

Tilmeld dig nu
De sidste par år har der været venteliste til vores Aqua Camp, så tilmeld dig allerede nu, så du er sikker på en plads. Bliver du forhindret, kan du indtil 1. juni få refunderet tilmeldingsgebyret.
Prisen er kun 550 kr. uden pasning eller 650 kr. med pasning. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte svømmeklubbens Aqua Camp koordinator Julie Holten Hansen på sekretaer@aars-svommeklub.dk eller mobil 26734537.

Kan du ikke få nok af vores Aqua Camp, har du også mulighed for at tilmelde dig vores Aqua Camp i uge 27 med nye aktiviteter og nye venner.
Vi glæder os til at se dig til nogle våde, sjove og van(d)vittige dage i Aars Svømmehal.

Med sportslig hilsen
Aars Svømmeklub




Tilmeldte
24 /70
Tilmeldingsfrist
10.06.2024
Tidspunkt
08.07.2024 kl. 09.00 - 10.07.2024 kl. 15.00
Sted
Aars Svømmehal
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram